Få flere klienter ➞ Velkommen til ADVOboost.dk
Jeg hedder Mathias og jeg er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2016. Jeg driver til daglig virksomheden Nyt Skøde & Ejendomsmæglerfirmaet Mathias Mendel og har i de seneste 10 år beskæftiget mig med virksomheders online tilstedeværelse, særligt inden for advokatbranchen. Jeg har erfaret, at der er ufatteligt mange lavthængende frugter i branchen og det vil jeg gerne hjælpe med at få bragt i orden. Hvis du er interesseret i at få flere klienter eller ændre din virksomheds udseedende på nettet, så er det mig I skal kontakte. Jeg ved nemlig hvad der skal til for at din næste klient finder dig, og ikke din konkurrent. Søgemaskineoptimering tager tid – men i mange tilfælde kan selv små justeringer på din hjemmeside have omfattende betydning for hvordan din hjemmeside er rangeret på Google. Kontakt mig i dag og lad os afstemme ambitionsniveauet, så finder vi en løsning der giver jer det ønskede resultat.

“Vores klienter googler ikke”
Jo det gør de. Både dem som ikke kender jer og dem som allerede er klienter hos jer – men kan de finde jer hvis de ikke lige har skrevet jeres kontaktdetaljer ned? Danmark er en Google-nation. Forbrugerrejsen starter i størstedelen af alle tilfælde ved en søgning på internettet. Jeg har i mit eget virke haft 90-årige klienter der har fundet mig på Google. Man siger, at overdrivelse fremmer forståelsen, men her er der ikke tale om overdrivelse. Alle googler. Du skal ikke være nummer 1 på Google når man søger på dine specifikke juridiske ydelser. Det er dyrt og kræver årelang dedikation. Men du skal i det mindste være synlig inden for din specifikke niche – på landsplan eller lokalt. Rom blev dog ikke bygget på én dag. Søgemaskineoptimering tager tid. At opnå det ønskede resultat, afhængig af ambitionsniveauet, kræver derfor tålmodighed og vedholdenhed. Jeg foretager en gennemgang af jeres advokatvirksomheds online tilstedeværelse og implementerer ændringer der forbedrer jeres synlighed samt øger jeres konvertering. Lad os starte arbejdet i dag, så er vi allerede i gang. Send mig en mail og lad os tage en kop kaffe.

Hvad er søgemaskineoptimering egentlig?
Søgemaskineoptimering er en fællesbetegnelse for alle de metoder man kan og skal benytte sig af for at opnå bedre resultater i søgemaskinerne. Søgemaskineoptimering handler grundlæggende om at opfylde samt vedligeholde de parametre, som gør, at netop din side vurderes relevant i forhold til hvad der bliver søgt. Hvis jeg gerne vil have at nærværende side ligger højt placeret når der søges på søgemaskineoptimering, vil det være klogt at ordet faktisk fremgår på min side. Hvis det vel at mærke er det forbrugeren søger på. Ét af de vigtigste parametre er altså det indholdsmæssige. Din hjemmesides indhold skal være godt før den begynder at rangere højt, – lokalt såvel som nationalt. Godt indhold er dog kun én blandt utallige parametre. Hvis du ønsker at få flere klienter eller blot forbedre jeres online tilstedeværelse, så send mig en mail.
Interesseret?
Hvis du vil vide hvad jeg kan gøre for dig, så ret henvendelse pr. mail eller telefon og lad os aftale nærmere. Bemærk, at jeg kun bistår et lille udvalg af kunder.
Kontor
ADVOboost.dk
Ndr. Fasanvej 144
CVR: 36832142
Kontakt
Cand.jur. Mathias Bach
+45 53 70 87 30
kontakt@advoboost.dk
Man - Fre, 11.00-17.00
Vi støtter mangfoldigheden i samarbejde med:
